Vi sidder fast i en dyb sort rille
ville ønske jeg kunne skrue tiden tilbage
og få den til at stå stille
få kærligheden fastlåst i det minde
men mørket der sænker sig over os
helt fortørnet over det kunne ske for os
lister rundt i lejligheden, nu går en anden, må sande,
ville ønske jeg fandt dig i sengen med en anden
så jeg er hurtig på trappen når jeg kommer hjem
du er lige så hurtig til at logge af nettet når jeg kommer hjem.
Min konfliktskyhed er en dræber
og jeg starter ikke diskussioner, jeg ved jeg taber
for der er du frygtindgydende og når jeg er skæv er det ikke ligefrem skarpt jeg skyder med.
Du ser mig råbe under vand, kan ikke vænne mig til det
det må slutte men jeg kan ikke få mig selv til det.

Hvis bare du så var
i armene på en anden
for det her kan ikke vendes
det bliver ikke godt igen.
Det' ikke lettere for mig
det er som at råbe under vand
du' kun en meter fra mig
men vi kan ikke nå hinanden.
Det' det sidste vi har at holde fast ved
det som at råbe under vand.
Kan ikke synke for klumpen i halsen
det som at råbe under vand
fin på facaden men ØDELAGT bagved
det som at råbe under vand.
kan ikke få mig selv til at sige vi to ikke skal være for altid.

Jeg leder efter en udvej
men hvor end den går hen bliver det uden dig.
og det giver en ubehagelig fornemmelse
kunne se et brud imellem os men prøvede på at glemme det
for vi i dag startede ud som det smukkeste
jeg gav dig mit åbne hjerte og du lukkede det
men vi 2 er ikke længere den samme
og jeg drømmer allermest om at jeg fandt dig med en fremmed
så jeg er ved at forsvinde og
jeg kan tvinge dig til og lede overalt efter mig i byerne
skrigende i forsøget på at forklare det
det ikke hvad det lignede.. du har desværre ret i det
for jeg sidder og kigger på dig du smukkere end nogensinde
uskyldige dråber.
Og med den går vi begge to, og drukner
vil råbe men der kommer intet ud af munden på mig.

Hvis bare du så var
i armene på en anden
for det her kan ikke vendes
det bliver ikke godt igen.
Det' ikke lettere for mig
det er som at råbe under vand
du' kun en meter fra mig
men vi kan ikke nå hinanden.
Det det sidste vi har at holde fast ved
det som at råbe under vand.
Kan ikke synke for klumpen i halsen
det som at råbe under vand
fin på facaden men ØDELAGT bagved
det som at råbe under vand
kan ikke få mig selv til at sige at vi to ikke skal være for altid.

Hvorfor gør det der virker nemmest men
der er ikke noget håb at hente
jeg må leve på de siger det er glemt
så længe du er okay i mens.
Vænner mig til vi ikke får talt
bilder mig selv ind at det er normalt
om så det er fuldstændig galt
turde ikke være den der ødelagde alt

Hvis bare du så var
i armene på en anden
for det her kan ikke vendes
det bliver ikke godt igen.
Det' ikke lettere for mig
det er som at råbe under vand
du' kun en meter fra mig
men vi kan ikke nå hinanden.
Det det sidste vi har at holde fast ved
det som at råbe under vand.
Kan ikke synke for klumpen i halsen
det som at råbe under vand
fin på facaden men ØDELAGT bagved
det som at råbe under vand
kan ikke få mig selv til at sige at vi to ikke skal være for altid.